Du benytter en SKI telefoniaftale - men hvilken?

Det har i lang tid været alment kendt, at en SKI-aftale på telefoni står lig med en særdeles fornuftig prisaftale. Siden juli 2014 har Telenor ageret hovedleverandør på SKI-rammeaftalen omhandlende teleydelser til den offentlige sektor.

Til trods for, at aftalen nu har været til rådighed i mere end 2 år, oplever vi stadigvæk, at en overraskende stor andel fortsat benytter sig af den gamle SKI-aftale fra før juli 2014. Det betyder, at rigtig mange går glip af store besparelser.

“Som offentlig indkøber af tele- og datakommunikation kan du spare mange penge på budgettet for telefoni. Der er opnået lavere priser end nogensinde set før på aftalen. En benchmark-analyse foretaget af konsulentvirksomheden Netplan viser, at priserne på aftalen på tele- og datakommunikation er 59% lavere årligt, end på den forrige aftale på området.”

Kilde: www.ski.dk

Kom på den nye aftale – det er ganske enkelt
I den seneste sammenligning vi foretog hos PX3, hvor vi skiftede en kunde fra den gamle SKI-aftale til den nye, opnåede den pågældende kunde en besparelse på 40%.

Rammeaftalen med Telenor bliver sat i udbud igen i efteråret 2017. Vi vil anbefale vores kunder, som enten allerede er omfattet eller kan benytte sig af SKI-aftalen, at tage fat på jeres personlige indkøber med henblik på, at få foretaget en sammenligning.

For at imødekomme dette i tide og inden næste udbudsrunde iværksættes, bedes I kontakte PX3 hurtigst muligt og senest den 1. april 2017.

Læs flere nyheder her