Tak for et rigtig godt 2016

Vi er netop trådt ud af 2016, og har taget hul på et nyt kapitel. I den forbindelse vil vi gerne give et kort indblik i, hvad der bl.a. er sket hos os det seneste år. Det har været spændende!

Som det første har det forgangne år, været et rigtig godt år hos PX3. Vi er faldet på plads i vores stadigt nye lokaler på Hans Hartvig Seedorffs Stræde i hjertet af Aarhus, og vi har forøget familien med flere nye ansigter på kontoret.

De positive tendenser betyder, vi i dag kan kalde os indkøbspartner for 700 virksomheder fra hele landet. Til vores kunder, har vi nu for 3. år i træk kunne opretholde en gennemsnitlig return on investment på 400%. Vi sætter særdeles stor pris på den tillid vores kunder udviser, når vi på deres vegne forhandler indkøbsaftaler på plads. Tak for det – vi lover fortsat, at arbejde hårdt for, at I alle også fremadrettet opnår de bedst mulige rammer på jeres indkøbsrelaterede poster og opgaver.

I den gode sags tjeneste

I 2016 valgte vi at gå ind i et samarbejde med Børns Vilkår som erhvervssponsor. Der er desværre rigtig mange børn, som hver dag oplever svigt og mistrivsel; en kedelig tendens vi gerne vil være med til at tage del i at vende.

Børns Vilkår arbejder for at tilsikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet, og den gode sag fortsætter vi med at støtte i 2017. Hvis I også påtænker, at gøre en god gerning i år, er Børns Vilkår et rigtig godt sted at starte. Læs mere om jeres muligheder for, at give en hånd med på www.bornsvilkar.dk.

Vi er blevet Gazelle

Vi har de senere år været i en enormt interessant udvikling. Det kulminerede i oktober med, vi kunne lade os kåre som Gazelle-virksomhed 2016. Det er en pris, vi på kontoret er stolte af, og en anerkendelse af, at vi er på rette spor.

Opdateret hjemmeside

Vi gør altid, hvad vi kan, for at holde vores services så opdaterede som muligt, så vi sikrer højest mulig værdi hos vores kunder. I takt med dette, har vi også taget et skridt på de digitale medier for, at holde vores profil opdateret. Derfor lancerede vi i slutningen af året vores nye hjemmeside www.px3.dk, som skal være med til, at give besøgende et spændende indblik i vores produkt og virksomhed. Vi er selv glade for den nye profil, og håber siden vil blive taget godt i mod hos både nye og tilbagevendende besøgende.

Nye kollegaer på kontoret – og på landevejene

Der har som beskrevet været fuld fart på i 2016. Vi har sagt goddag til både nye kunder og til nye kollegaer. Senest har vi fra starten af det nye år kunne byde velkommen til Lasse Gross-Nielsen. Lasse er vores nye konsulent i Nordjylland, og han er allerede kommet godt fra land. Vi ser frem til, at vores nordjyske kunder og samarbejdspartnere, får mulighed for, at lære ham bedre at kende.

Vi ser frem mod et godt 2017

Vi har taget fat på 2017 med stort viljemod og et brændende ønske om fortsat, at udbygge vores forretning sammen med vores mange gode relationer på tværs af samarbejdspartnere, kollegaer, kunder og nye bekendtskaber.

Der er en række spændende tiltag i støbeskeen, og dem glæder vi os allerede nu til, at fortælle meget mere om i den kommende tid.

Ind til da vil vi blot ønske jer alle et lykkebringende 2017!